Campingpladser i Ardèche er i sagens natur helt perfekt for naturelskere. Dette område i det sydlige Frankrig er præget af forrevne bjerge, skovområder, floder, bugter og grotter. Så meget naturlig skønhed, at enhver aktiv campist vil blive overvældet. For dem, der ønsker at slappe af, giver området omkring din campingplads i Ardèche også rig mulighed for det.
Læs videre
Campingpladser i Ardèche: En aktiv ferie
Mange steder i Ardéche kan du blot et stenkast fra din campingplads prøve bjergbestigning, kanosejlads, besøge eventyrlige grotter og tage på vandreture. Ardèche byder også på et behageligt varmt og solrigt klima, som er perfekt til udendørs aktiviteter.
I Ardèche er der en række floder og der er altid en tæt på din campingplads. Selve Ardéche floden er den mest populære og på varme dage er den det perfekte sted at blive afkølet. Hvis svømning i floden ikke er noget for dig, så har mange campingpladser i Ardèche pools med vandrutsjebaner.
Hvis du har lyst til at begive dig ud på vandreture så kan vi stærkt anbefale Nationalparken Cèvennes. Parken er let tilgængelig fra din campingplads. Gennem århundrede har floden Ardèche løbet gennem det imponerende område med kløfter, mange grotter og idylliske landsbyer.
Aktiviteter i Ardèche
Hvis du har fået nok af naturoplevelser for en stund, hvorfor så ikke udforske de historiske byer i Ardèche. Roums, Aubenas og Valon Pont d´Arc er perfekte til spadsereture, shopping og restaurant besøg. Der finder tillige en del spændende aktiviteter sted i sommermånederne:
- Ardèche cykelløb
En populær cykel konkurrence finder sted i området hvert år i juni måned. Løbet er også kendt, som det franske ”Elfstedentocht”, og er også interessant at opleve selvom man ikke selv deltager i løbet.
- Vochora festival
Den populære musikfestival finder sted i Tournon-sur-Rhone i juli/august, med en bred vifte af musikalske stilarter lige fra jazz til klassisk musik.
- Montgolfiers luftballonsfestival
Ballonerne sendes til vejrs i august til ære for opfinderne af varmluftsballonen; Montgolfier brødrene.
En campingplads i Ardèche kan være sjovt for enhver campist. Dem, der søger eventyr er kommet til rette sted, men dem der elsker skøn natur og afslapning vil også have en fantastisk ferie i Ardèche.