Almene oplysninger
To badelande og stranden!
Der er to badelande fuld af swimmingpools og rutsjebaner, et legeland og otte restauranter. Her på campingplads Union Lido Mare er der tænkt på alt. Denne italienske campingplads ligger tilmed også lige ved havet. Så du kan tage sol på stranden og svømme i havet. Der er noget at lave her for hele familien. Om du nu holder af at ride på heste, svømme eller spille fodbold. Bor du i en af SunLodgerne, så kan din super luksuriøse sommerferie i Italien bare ikke blive bedre.
En campingplads ved stranden
Campingplads Union Lido Mare ligger ude ved kysten i provinsen Cavallino. Nogle af standpladserne ligger lidt længere væk fra vandet, i de skyggefulde skovområder på campingpladsen. Men hvor du end befinder dig på campingplads Union Lido Mare, så vil det aldrig tage dig længere end ti minutter at gå hen til Adriaterhavet. Campingplads Union Lido Mare har sin egen private strand, der er en hel kilometer lang! Og der står naturligvis dejlige loungesæts klar til dig, og der er en beachbar. Stranden og vandet er virkelig rene, og derfor har stranden fået det blå flag.
To store badelande
Campingpladsen har ikke blot et badeland, den har to. Der er altså dobbelt så megen badesjov! Aqua Park Marino ligger ved standen. Det er et legeland for børn. I vandet står der forskellige klatreredskaber, hvor de kan have det sjovt. Men du har også mulighed for at svømme baner. Ved den anden udkant af campingpladsen ligger Aqua Park Laguna. Næsten alle swimmingpoolene i dette vandland er lavvandede. Dine børn kan altså hygge sig sikkert i vandet her så meget, som de har lyst til. Skal det være lidt ekstra sjovt, så tag en tur på de megastore rutsjebaner. Ideelt til de større børn og unge.
I skole i sommerferien?
Der er børnepasning på denne campingplads næsten hele døgnet rundt. Underholdningsteamet sørger for lege, teaterforestillinger og udklædningsfester. Og dine børn kan også få lov til at gå i skole. Bare rolig, det er ikke rigtig skole. De må selv vælge imellem at få undervisning i dykning, i hesteridning eller i fodbold. Og i mellemtiden kan du så gå i butikker i butikscenteret. Har du ikke lige lyst til at gå? Så tag det lille tog! Skal børnene med, så gør et stop ved legelandet. Du må ikke gå glip af rutsjebanen og wildwaterbanen i denne lille forlystelsespark.
Pizza, hamburger eller fisk?
Vær ikke bange for, at dine børn ikke har lyst til maden på campingpladsen. De kan nemlig selv vælge, hvad de vil have at spise. På campingplads Union Lido Mare er der nemlig hele otte restauranter! Så skal det være pizza, hamburger eller frisk fisk? Her er der noget til enhver. Der er tilmed også en glutenfri menu. Og i en af de elleve buffetbarer serverer de udelukket skønne, vegetariske salater.
Fra SunLodgen og hen til swimmingpoolen
Vil du gerne bo på et fredfyldt sted, der stadig ligger tæt på faciliteterne? Så overnat i et af SunLodge mobilhomene. Disse luksuriøse ferieboliger står tæt ved Aqua Park Laguna. Du skal blot lige gå lidt hen af gaden. Vil du gerne have noget at vide om omgivelserne, om SunLodgerne eller om noget andet på campingplads Union Lido Mare? Så spørg i Sunnycamps reception. Den kan du finde tæt ved SunLodge Park.
Tag til Venedig med båd
Det tager tyve minutter at køre hen til Punta Sabbioni. Der kan du tage med en af bådene til Venedig. Denne smukke by er også dejlig for børnene. Især hvis de er lidt ældre. Basilikken, San Marcotorvet, de små broer … børnene vil elske det. Og det er også skønt at tage en tur i en gondol og blive vist rundt. Måske begynder fører af båden at synge …
Læs videre