Luxembourg er medlem af EU.
I Luxembourg er klokken det samme som i København, Paris og Rom.
Luxembourgsk, fransk og tysk, men med engelsk kommer du også langt.
Mange formaliteter og aftaler omkring sager som nødvendige rejsedokumenter, bildokumenter, krav til dit transport- og opholdsmiddel, sygdomsudgifter og medtagning af dyr er ikke udelukkende afhængig af destinationslandet, men også af dit afrejsested og din nationalitet. Også længden af dit ophold spiller herved en rolle.
For at få information om nye toldregler, kan du i dit eget land tage kontakt med dit ferielands repræsentanter.
Læs videre
Valuta og pengesager
Møntenheden i Luxembourg er euro. Kurs september 2016: 1 DKK = 0,13 EUR.
Kreditkort
De fleste steder kan du betale med kreditkort.
Åbningstider og helligdage
Bankerne
De fleste banker holder åbent fra mandag til og med fredag fra kl. 9.00 til kl. 16.30.
Forretninger
Generelt set holder butikkerne åbent fra tirsdag til og med lørdag fra kl. 9.00 til kl. 18.00. Om mandagen åbner butikkerne først kl. 14.00.
Helligdage
- 1. januar
- påskedagene
- 1. maj (Arbejdernes internationale kampdag)
- Kristi himmelfartsdag
- pinsedagene
- 23. juni (national helligdag)
- 15. august (Mariæ himmelfartsdag)
- allehelgensdag
- juledagene
Kommunikation
(Mobil)telefon
Mobiltelefonnettet fungerer godt i hele Luxembourg. Der er et 3G-net for mobil internet. I telefonbokse med et gult symbol kan du ringe til udlandet.
Wifi, internet
På flere og flere offentlige steder kan du nu, enten betalt eller gratis, gøre brug af wifi.
Postkontorer
Postkontorerne holder åbent på hverdage fra kl. 8.00 til kl. 12.00 og fra kl. 14.00 til kl.17.00.
Veje og trafik
Vejnetværk
Den luxembourgske vejhjælp ACL har en hjælpetjeneste kaldet ´Service Routier´, som du kan kontakte døgnet rundt på tlf.: 26000.
Færdselsregler
Der er højre vigepligt. Sporvogne har altid forkørselsret. Busser og skolebusser har forkørselsret, når de forlader et stoppested.
Promillegrænsen er 0,5‰. Om dagen skal du køre med nærlys. Gør under kørslen kun brug af en håndfri telefon. På ensrettede veje er det også tilladt at indhale til højre. I vintermånederne skal dit køretøj have vinterdæk på i vintervejr.
Navigation
Det er tilladt at gøre brug af navigationsapparat eller mobiltelefon for at lokaliserer de faste radarkontrolposter. Du må kun anbringe dit navigationsapparat nederst i venstre kant af forruden og altså ikke i midten af ruden.
Campingvogn/ campingbil
Er din campingvogn længere end 7m og kører du bag en anden campingvogn, skal du holde mindst 50m afstand. Der er mange service stationer for campingbiler i Luxembourg.
Maksimalt tilladte mål
Højde 4m, bredte 2,55m og maksimale længde 18,75m (hvoraf påhængsvognen maks. 12m).
Brændstof
Brændstof er billigt i Luxembourg i sammenligning med i andre lande. Du vil ikke få svært ved at finde blyfri benzin samt diesel. Det er til gengæld begrænset, hvor du kan få fat i LPG.
Tankstationer
Tankstationerne langs grænsen holder ofte døgnåbent, fordi brændstofpriserne er fordelagtige. De øvrige tankstationer holder generelt åbent til kl. 20.00. Ofte kan du betale med kreditkort på tankstationerne.
Betalingsveje
Det er gratis at køre på de luxembourgske veje.
Alarmnumre
- 112: Det nationale alarmnummer til brandvæsen og ambulance
- 113: Alarmnummeret til politiet
Campere
Kvaliteten af bade- og toilet faciliteterne i Luxembourg er bedre end de fleste andre steder. Mere end halvdelen af campingområderne bliver klassificeret ved hjælp af stjerne: fra 1 til og med 5 stjerner. Klassificeringen gælder ene og alene for campingpladser, der frivilligt medvirker. Nogle campingpladser har valgt at fortsætte med det gamle klassificerings system, der er baseret på kategorier.
Vær opmærksom på, at der består campingpladser med høj standard, der har valgt ikke at tage del i klassificeringssystemerne.
Du må ikke overnatte langs offentlige veje eller campere i det fri, hverken i bil, i campingvogn eller i campingbil. Du må dog gerne campere hos en bondemand, hvis denne giver tilladelse hertil, og der ikke er tale om mere end max. 3 telte med 2 voksne.
Praktisk
- Sørg for altid at have en adapter til stikkontakterne med.
- Du kan drikke vandet i hanerne.