Tyskland er medlem af EU.
I Tyskland er klokken det samme som i København, Paris og Rom.
Tysk, men du også klare dig med engelsk.
Mange formaliteter og aftaler omkring sager som nødvendige rejsedokumenter, bildokumenter, krav til dit transport- og opholdsmiddel, sygdomsudgifter og medtagning af dyr er ikke udelukkende afhængig af destinationslandet, men også af dit afrejsested og din nationalitet. Også længden af dit ophold spiller herved en rolle.
For at få information om nye toldregler, kan du i dit eget land tage kontakt med dit ferielands repræsentanter.
Læs videre
Valuta og pengesager
Møntenheden i Tyskland er euro. Kurs september 2016: 1 DKK = 0,13 EUR.
Kreditkort
De fleste steder kan du betale med kreditkort.
Åbningstider og helligdage
Banker
Bankerne har forskellige åbningstider. For det meste lukker de kl. 16.00.
Forretninger
Butikkerne holder åbent på hverdage fra kl. 9.30 til kl. 18.00. Om lørdagen holder forretningerne i de større byer åbent til kl. 18.00.
Apoteker
Apoteker holder åbent på hverdage til kl. 18.00 og om lørdagen til kl. 12.00.
Helligdage
Hele Tyskland:
- Nytårsdag
- langfredag
- påskedagene
- 1. maj (arbejderbevægelsens internationale kampdag)
- Kristi himmelfartsdag
- pinsedagene
- 3. oktober (tysk enhedsdag)
- juledagene
De forskellige delstater
- 6. januar (helligtrekonger): i Bayern, Baden-Württemberg og Sachsen-Anhalt.
- 27. februar (rosenmontag): i Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Baden-Württemberg og Bayern.
- 15. juni (sacramentedag): i Baden-Württemberg, Bayern, Hessen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz og Saarland.
- 15. august (Mariæ Himmelfartsdag): i Saarland og i den katolske del af Bayern.
- 31. oktober (reformationsdag): i Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen.
- 1. november (allehelgensdag): i Baden-Württemberg, Bayern, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Saarland og Sachsen.
Kommunikation
(Mobil)telefon
Mobiltelefonnettet fungerer godt i hele Tyskland. Der er et 3G-net for mobil internet. Du kan ringe til udlandet fra alle telefonbokse.
Wifi, internet
På flere og flere offentlige steder kan du nu, enten betalt eller gratis, gøre brug af wifi.
Postkontorer
De fleste steder holder postkontorerne åbent på hverdage til kl. 18.00. Lørdag til kl. 12.00.
Veje og trafik
Vejnetværk
På motorvejene kan du i tilfælde af uheld kontakte ´Strassenwachthilfe' ved hjælp af nødtelefonerne. Hvis du ikke gør dette, rykker 'Straßendienst' ud, og skal du betale for hjælpen.
Andre steder skal du ringe til ADAC: tlf. 01802 222222 eller ACE: tlf. 01802-343536.
Færdselsregler
Der er højre vigepligt, undtagen i rundkørsler. Bilister, der ønsker at køre ind i en rundkørsel, har vigepligt over for de bilister, der allerede befinder sig i rundkørslen. På smalle bjergveje skal det køretøj, der nemmest kan gøre plads, gøre dette. Vær opmærksom på, at du ikke må angive retning, når du nærmer dig en rundkørsel.
Promillegrænsen er 0,5‰. Det er ikke obligatorisk at køre med nærlys, på nær i tunneller. Gør under kørslen kun brug af en håndfri telefon. Du må ikke reparere dit køretøj langs motorvejen. Du skal altid få bugseret bilen. Ved kødannelse på motorvejen skal du så vidt muligt holde enten til højre eller til venstre, sådan at vejhjælpen kan køre igennem midten. Biler i Tyskland (og altså også biler, der tilhører turister) skal råde over vinterudrustning under vintermæssige forhold. Dette betyder, at de skal have vinterdæk og være forsynet med nok ruderens.
Navigation
Det er ikke tilladt at gøre brug af navigationsapparat eller mobiltelefon for at lokaliserer de faste radarkontrolposter.
Campingvogn/ campingbil
Vær opmærksom på at du i Tyskland både skal have et grønt kort til bilen og et til campingvognen, hvis denne vejer mere end 750 kg. Har du en campingbil skal du have en miljømærkat. Du kan læsere mere om miljømærkaten under ´Miljømærkat´. Overhalingsforbuddet, der gælder for lastbiler, gælder også for campingbiler tungere end 3500 kg.
Tempo 100-godkendelse
For at få lov til at køre 100 km/t med din bil med campingvogn, har du brug for en speciel tilladelse kaldet 'Tempo 100'. For at få en sådanne skal din bil og campingvogn leve op til en række krav. Yderligere information finder du på: www.fdm.dk.
Maksimalt tilladte mål
Højde 4m, bredte 2,55m og maksimale længde 18m (hvoraf påhængsvognen maks. 12m).
Miljømærkat
I flere og flere tyske byer er det obligatorisk at have en miljømærkat sat i forruden på bilen. Pris: € 13,95. Mærkaten er enten rød, gul eller grøn alt afhængig af miljøkravene. Mærkaten er ikke nødvendig på motorveje. Denne miljømærkatregel gælder også for udenlandske køretøjer. I de medvirkende byer vil du se skilte, hvorpå der står 'Umweltzone'. Du må kun køre ind i disse miljøzoner, hvis du er i besiddelse af en miljømærkat. Kører du ind i en miljøzone uden miljømærkat, risikerer du en bøde på € 40,-. Ældre dieselbiler og biler uden katalysator bliver ikke tilladt i centrum af disse byer. Miljømærkaten kan købes hos TÜV Nord (også online). Yderligere information: www.umwelt-plakette.de.
Brændstof
Det er nemt at få fat i diesel og blyfri benzin, og det er blevet nemmere at få fat i LPG. Siden 2011 har de fleste tyske tankstationer skiftet til det nye brændstof E10. Det er dog stadig muligt også at tanke Euro 95 ved pumperne.
Tankstationer
Tankstationer holder for det meste åbnet fra kl. 8.00 til kl. 20.00. Langs motorvejene holder de dog ofte døgnåbent.
Betalingsveje
Det er gratis for personbiler at køre på de tyske veje.
Alarmnumre
- 110: Det landsdækkende alarmnummer for at få fat i politi
- 112: brandvæsen eller ambulance
Campere
De tyske campingpladser hører til blandt Europas bedste. Campingpladserne specialiserer sig mere og mere i specifikke grupper såsom f.eks. familier med børn, vandrefolk og cyklister eller wellnessgæster. Antallet af komfortpladser og campingpladser med servicestationer vokser stødt.
Næsten alle campingpladserne holder middagspause (for det meste fra kl. 13.00 til kl. 15.00), og denne bliver der vogtet strengt på.
Praktisk
- De tyske turistbureauer holder åbent fra kl. 10.00 til kl. 16.00.
- Sørg for altid at have en adapter til stikkontakterne med.
- Du kan drikke vandet fra hanerne.
Fiske
I Tyskland er det obligatorisk at have et fisketegn. Derudover skal du have et fiskekort for et bestemt fiskested. Dette fiskekort samt yderligere information kan du få hos den lokale turistinformation.